Media Contributions

Diskussioner om, hvordan museer respektfuldt kan repræsentere større dele af samfundet og engagere sig kritisk i deres samlingers koloniale fortid, har de seneste år givet plads til nye strategier for inklusion og tilføjet tidligere ufortalte historier nye niveauer af opmærksomhed. I mit seneste forskningsprojekt, Decolonising Museums: Changing Curatorial Practices at the Pitt Rivers and Quai Branly, der fandt sted i perioden 2021-24, har jeg undersøgt, hvordan de seneste års opfordringer til dekolonisering af offentlige institutioner påvirker museumspraksisser på førende etnografiske museer i Europa. I denne artikel, baseret på mit feltarbejde blandt kuratorer og formidlingsansvarlige på Pitt Rivers Museum i Oxford, præsenterer jeg en række eksempler på, hvordan museet forsøger at tage livtag med de udfordringer, de står overfor i dag.

​

Photo of the Haida Star House Pole from Haida Gwaii, on display at the Pitt Rivers Museum, by V. Nielsen (2022).

As any collection open to the public, the collection of plants at the Huntington Botanical Gardens is framed by curating hands, continuously sculpting and framing the narrative of what the visitors get to see and experience. Part of this narrative is shaped by the signs in the garden: often subtly and without much explanation, half-hidden behind gigantic leaves, or unseemingly dangling from a nail in the trunk of a tree, but nevertheless telling a story much bigger than the few words engraved on them might indicate at first glance. In light of recent demands to diversify and decolonise museums, which has influenced curatorial practices the world over, I decided to explore how the Huntington Botanical Gardens communicate colonial legacies of plants to the visiting public: How are the stories of the plants that pre-date their so-called ‘discovery’ presented and how are Indigenous uses and names of plants included in their dissemination?

​

Photo of the Rose Hill Foundation Conservatory in the Huntington Botanical Gardens by V. Nielsen (2024).

Under mit feltarbejde i Sydafrika rejste jeg i perioden 2016-18 rundt i det til stadighed splittede land og interviewede en lang række kunstnere, kuratorer, studerende og universitetsansatte. Jeg spurgte dem, hvordan de arbejder med arven efter Europa. Hvordan århundreders europæisk indflydelse fortsat påvirker praksisser på såvel museer som universiteter og ofte forårsager konflikter. Én ting stod lysende klart: 1990ernes floromvundne taler om regnbuer og samhørighed medførte ikke den ønskede heling og er i dag for længst lagt i graven. Modsat mange i deres forældres generation, der kraftigt opponerede mod enhver form for raceopdelinger i protest mod apartheids racekategorier, har mange i de seneste års studenteroprørsbevægelser på ny taget racetænkningen til sig. 

​

Photo by V. Nielsen (2018).

Article by Linacre JRFs Vibe Nielsen, Elsa Panciroli and Tea Ghigo, presenting a series of tours that we organised for the Junior Research Fellow community at Linacre College, University of Oxford. The tours provided behind the scenes visits to some of the University Museums in Oxford, and included a rare sight of the Oxford Dodo, which is normally safeguarded away from the public eye at the Natural History Museum, recently collected quilts made by craftswomen in Hawaii at the Pitt Rivers Museum, and a specially designed workshop at the top of the Ashmolean Museum, where we got to try out identifying pigments of selected artworks with a view of the rooftops and dreaming spires of Oxford’s city centre.

​

Photo by K. Kapitan (2023).

Udtalelse i debatinterview af Jens From Lyng:

"Kunst bliver netop spændende, når vi inddrager mange forskellige perspektiver i en samtale. Sådan bliver man klogere. Men der er visse situationer, hvor tiden ikke er moden. I feltarbejdet til min ph.d. om Sydafrika forholdt jeg mig for eksempel til fjernelsen af en statue i Cape Town af den britiske imperialist Cecil Rhodes efter massive protester blandt de studerende på University of Cape Town. Jeg er sikker på, at den statue engang kan bringe masser af spændende diskussioner med sig, hvis den bliver udstillet på et museum, men jeg tror ikke, at tiden er moden til det nu. Statuen er forbundet med alt for meget smerte for alt for mange mennesker".

​

Detail from Leiv Eiriksson oppdager Amerika by Christian Krohg (1893). Photo by B.H.A. Bjørgli reproduced in agreement with the National Museum of Norway.

Hvordan skal man som museum forvalte Italiens fascistiske arv, nu hvor den yderste højrefløj er tilbage ved magten? Erfaringer fra det etnografiske museum i Rom.

​

Photo of Palazzo della Civiltà Italiana by V. Nielsen (2021).

Black Lives Matter! Hvad gemmer der sig bag kampråbene, og hvorfor væltes statuer af europæiske koloniherrer og slaveejere i kølvandet på protesterne?

100-året for salget af Dansk Vestindien, de nuværende Amerikanske Jomfruøer, førte til avisartikler, debatoplæg, bogudgivelser og nyåbnede museumsudstillinger om den danske kolonihistorie. Men i dag, tre år efter jubilæet i 2017, er meget af opmærksomheden forsvundet igen. Én af de udstillinger, der blev tilbage, efter de røde bånd var klippet og hverdagen igen var sat ind, var Nationalmuseets Stemmer fra Kolonierne. Denne artikel fokuserer på de valg og fravalg, der ligger bag Nationalmuseets formidling af Danmarks rolle i kolonitiden og undersøger, hvis stemmer, der har fået lov at komme til orde.

​

Photo from Voices from the Colonies by J. Lee (2018) reproduced in agreement with the National Museum of Denmark (ES-376083).

Ikke endnu er svaret. Den nye såkaldte born free-generation kræver forandringer og mener, at tiden er kommet til at de privilegerede hvide tager ansvaret og forandringen på sig.

​

Photo of Cape Town seen from Table Mountain by V. Nielsen (2016).

Regeringens omfattende besparelser på den offentlige kulturformidling gør Danmark til et fattigere land at leve i. End ikke Winston Churchill lod det gå så vidt: Da den berømte og berygtede britiske premierminister i det første år af Anden Verdenskrig blev spurgt, om ikke besparelser i støtten til kunst og kultur kunne finansiere Storbritanniens krigsindsats, skal han efter sigende have svaret: »Then what are we fighting for?«.

​

Photo from the Ny Carlsberg Glyptotek by V. Nielsen (2024).

Hvordan formidler museer deres hjemlandes engagement i den internationale kolonihandel? Hvad fortæller formidlingen os om landenes bearbejdning og forståelse af fortiden? Analyser af danske og britiske museer viser, at dette afhænger af museernes geografiske placering og af tidsafstanden til de historiske begivenheder.

​

Photo of ivory tusk with engraving of Danish slave ship by P. Danstrøm (2006) reproduced in agreement with the National Museum of Denmark (213/2001).